48 År !
At blive 48 år, tager som regel 48 år at nå…
Men når man som mig, ikke føler sig som en på 48 år og på ingen måder vil være 48 år,
så er det sku knapt så spændende at holde fødselsdag.
Jeg ved jo af gode grunde ikke, hvordan det er at være 48 år, så hvordan skal man besvarer et spørgsmål om hvordan det er at blive 48 år gammel ?
Kan i hvert fald sige så meget at det er nyt for mig. Tankemæssigt føler jeg at jeg er på vej til de 28 år. Helbredsmæssigt på vej mod 78…. Kalenderen siger dog 48…
Mange, ja rigtig mange, mener jeg er gammel allerede nu! Hvad er jeg så om 30 år?
Om 2 år, ja kun 2 år, runder jeg et ½ år hundrede, hele 50 år! Hvorfor drøner tiden så vandvittigt hurtigt af sted?
Da jeg var lille, ja under 10 år gl. ønskede jeg kun at blive ældre. Nu ønsker jeg at blive yngre.
For at være ærlig, så har jeg så meget fart på, så vandvittige sjove og spændende ting i gang, at jeg på ingen måder har brug for at blive ældre. Det vil på ingen måder gavne nogle som helst at jeg bliver ældre og ældre. Kunne man bare sætte en stopper for at blive ældre og alligevel leve videre, ville det være kanont. Men heller ikke her er jeg heldig.
Nå men hvad har jeg så bedrevet i mit liv i de 48 år?
Har jeg bedrevet noget godt?
Har jeg bedrevet noget folk er blevet glad for?
Har jeg ændret livet for nogle i en bedre retning?
Har jeg lavet lort for mig selv?
Har jeg stjålet fra dig?
Har jeg løjet for dig?
Har jeg gjort mig selv uundværlig?
Har jeg ikke lavet det jeg skulle?
Kan da prøve at skrive lidt om hvad jeg sådan lige kan komme i tanke om, hvad de første 48 år er gået med……
Efter en meget frustrerende tid i folkeskolen og et helt malplaceret sted på en skole på mors, fik jeg tilbud om at være med til at starte Thorsgaard Efterskole op, hvilket jeg brugte et par år på.
Det var nok de bedste år af min ungdom. Havde selvfølgelig en del år hvor der blev rå-hygget igennem 24-7, men det kom der sku ikke ret meget konstruktivt ud af, så må nok indrømme at tiden på Thorsgaard Efterskole var de bedste to år.
Jeg tog 10ende klasse på Efterskolen Ved Nyborg, slet ingen succes.
Nogle måneder i Kbh., hvilket der heller ikke kom noget konstruktivt ud af. Et nederlag på Herning Teknisk Skole blev det også til. En del korte fængselsdomme, en masse, ja rigtig mange indskrivninger på både sygehus, herberg og forsorgshjem.
En del år som hjemløs blandingsmisbruger blev det også til…
En datter på gule plader blev det også til.
En del frustrerede kærligheds affære og en masse roderi med dem alle sammen…
En del, ja en hel del har jeg ødelagt for familien og venner samt bekendte, ja incl mig selv!
Har rejst en hel del rundt i Europa, stået på ski en del gange i Norge og Sverige.
Kørt mange km, i både bil og lastbil.
Jeg kastede mig ud på dybt vand, meget meget dybt vand i 1998. Resultatet begyndte jeg at praktisere i januar år 2000. Smed håndklædet i ringen og overgav mig. Stoffer og alkohol, var ikke løsningen på at komme ud af det helvede jeg var fanget i. Mange ville sikkert mene jeg bare skulle ha taget mig sammen lang tid før, men tage mig sammen til hvad?
Da jeg stod der i januar år 2000, anede jeg intet om hvad jeg skulle bruge min hverdag på.
Hvordan snakkede og tænkte såkaldte normale mennesker, hvordan kom man i kontakt med dem og hvorfor fanden skulle de ha kontakt med en bums som mig?
Så der gik ca. 3 år hvor jeg gik og funderede over hvad meningen med mit liv egentligt var!
Er ikke kommet et skridt nærmer på et svar, ikke andet end at der nok ikke er en mening med mit liv. Det er nok det mest logiske svar jeg kan komme med på det finurlige spørgsmål.
I sommeren 2003, opsagde jeg min lejlighed og tilmeldte mig et højskole ophold.
Det var nok det bedste jeg kunne gøre for mig selv. I hvert fald fik jeg fat i noget der gav en mening med mit liv. Selv om jeg i de første 3 år af min nye måde at leve livet på, brugte meget tid og energi på at være der for andre, hjælpe dem med at samle sig selv om, stoppe folk der var på randen til selvmord, hjælpe og lytte til folk der bare manglede en der havde tid til at lytte til dem, så manglede jeg oprigtig indput i mit eget liv, en eller anden form for optankning.
Jeg blev ved at øse ud af min energi til andre, uden at få noget igen. Det brænder man sammen af. Så da jeg startede på højskolen, kunne jeg heller ikke her slappe af. Havde hele tiden gang i det ene eller andet og forstanderens udtalelse til mig lød sådan her:
Han var meget glad for, at alle eleverne ikke var som mig. Jo for så var der sku ikke brug for højskole-lære J
Jeg begyndte at arbejde på div festival som både ansat og frivillig. Det gav virkelig meget igen, både i form af kanon fede oplevelser, men også rigtig mange gode oprigtige venskaber.
For en del år siden, fik jeg beskeden: Kræft!
Kræft i tarmen. Et par operationer og piller nogle år og jeg har lige været til kontrol hvor jeg regnede med det var sidste kontrol, men de vil lige se mig igen til December. Men der var intet at finde J
Nå men det regnede jeg nu heller ikke med. Mener det er nok, at mit immunforsvar for nogle år siden, raslede ned. Tallet skal ligge omkring de 1200. Men mit raslede ned på 9!
Så der blev i alt hast sat en masse ind, en hulens masse besøg på sygehuset.
Mit tal er nu kommet op på 750 og jeg skal ikke regne med det bliver bedre.
Jeg får medicin som jeg skal tage hver dag resten af livet. Har prøvet at stoppe med dem, men det giver bare det resultat at mit immunforsvar rasler ned igen og så er det skide farligt bare at blive forkølet. Ved da godt jeg konstant får af vide af lægerne på sygehuset, at jeg skal skære ned på kaffe og smøger. Men så længe jeg har det godt med det forbrug jeg har og det ikke forværre mit skrantende immunforsvar, så kan jeg ikke se hvorfor jeg skal stoppe med det.
Og nu vi er ved alle livets fornøjelser, så skal det da heller ikke være nogen hemmelighed at jeg drikker mig skide fuld på festival om sommeren og til runde fødselsdage. Men ellers drikker jeg ikke.
Jeg ved ikke helt hvor jeg er om et til to år. Men bor sikkert stadig her i Danmark.
Om jeg bor alene, ja det gør jeg sikkert. For regeringen ændre sikkert ikke loven vedr pensionister, så det igen kan være rentabel at forblive et par, når man ender på pension. Som det er i dag, så bliver man straffet, hvis man bor sammen med en og er på pension.
Jeg har mange, rigtig mange bekendte. Men har ikke rigtig nogle der kommer og besøger mig.
Selv syntes jeg det er lidt underligt. I starten da det gik op for mig, at folk ikke besøgte mig, fik jeg fortalt at jeg bare skulle begynde at besøge andre, så ville de også besøge mig. Dette forsøgte jeg så i en del år, men der kom stadig ingen på besøg!
Så det gad jeg oprigtig ikke gøre så meget i mere.
Jeg har tilsidesat mange ting hos mig selv, for at være der fuldt ud for andre.
Men når jeg beder om hjælp, så er det virkelig sporadisk hvor mange der er der for mig.
Så selv om jeg mener jeg er et godt menneske i dag, må der vel være en hel del andre der er af en helt helt anden opfattelse.
Bare underligt folk ikke kommer på banen og fortæller hvad der skal ændres, da jeg jo ellers ikke har chancen for at ændre noget. Måske ønsker folk slet ikke at jeg ændre noget, for ændrede jeg noget, ville de jo ikke kunne finde noget at se ned på mig med!
Jeg kunne sikkert finde en million ting jeg ikke formår frem over.
Men så er det jeg må hive fat i mig selv og se det positive i det hele.
Måske det med bil og campingvogn skal udbygges. Udbygges til en lang lang tur rundt i Danmark og nærmeste udland næste år. Jeg har jo ikke nogle der står og mangler mig her og de der gør, har jeg i hvert fald ikke hørt fra lææææænge!
Jeg har mange spændende ideer, som bare mangler opbakning. Jeg har de sidste 10 år, fået så stor kontakt flade til både de gode og mindre gode steder rundt i hele Europa.
Jeg har sågar rendt på en jeg gik på efterskole med helt tilbage i 1981, mødte ham i Grønland!
Jeg har spist middag med de kendte og med bumsen på bænken.
Jeg har spist spaghetti med røde pølser, morgen – middag og aften i 10 dage i træk.
Jeg har levet af yoghurt i 14 dage.
Jeg har gået på jagt på gaden efter cigaret-skodder.
Jeg har røget cigar i en limousine.
Jeg har spist røde pølser jule aften.
Jeg har sovet oven på en carport.
Jeg har overnattet på kirkegården.
Jeg har sovet på hotel.
Jeg har bidt min bror i pegefingeren.
Jeg har skidt i bukserne.
Jeg har aldrig gået i smoking.
Jeg har sejlet rundt ude i middelhavet på vandcykel.
Jeg har kørt i taxi fra midt-england til Nyborg.
Jeg har lagt krop til 3 biler på en gang.
Jeg har fået politi-tilhold, hos politiet.
Jeg har suttet på en sten, for at få væske i munden.
Jeg har givet min sidste smøg væk.
Jeg har givet min sidste krone væk.
Jeg har vundet i lotto.
Jeg har en kæmpe gæld.
Jeg har livsmodet endnu.
Men hvad skal man bruge en 48 års fødselsdag til ?
Læs mere